I hele mit liv har jeg skrevet sange, og da jeg i 2005 startede et band, der spillede musik for børn og voksne, fik jeg den idé at krydre sangene med dukker, der blev gemt i kasser på scenen.
De dannede rammen om koncerterne.

Børnene var vilde med dukkerne, som jeg selv lavede, og jeg nød at lade personlighederne  vokse frem i dukkerne, mens de blev til.
Det er blevet til mere end 50 dukker, og der kommer hele tiden nye til.

Moenia er en havfrue, jeg tit møder, når jeg bader i Grønsund. Hun er meget glad for sang, for havet og for himlen. Og et asketræ og en gås, jeg har snakket med har fortalt, at hun varsler den nye tid .

Når jeg har spurgt hende, om Møn fortjener sit helt eget dukke-musik-teater, har hun svaret : Ja selvfølgelig bare gå i gang.

Og vi er i gang.
Så kom indenfor og mød min mand, Torben, og mig.

Kærlig hilsen,  Birgitte